Vores F-kuld med mor Landseergårdens Angelic Adina og far Mauno vom Hasetal blev født tirsdag d. 5. november 2013. 11 smukke hvalpe blev det til. 7 tæver og 4 hanner.Alle hvalpe er kraftige og fine med smukke aftegninger.
1. uge
Adina tager sig rigtig godt af sine hvalpe. Det er mange med 11 hvalpe, især når hun kun har 9 patter. Derfor hjælper vi hende lidt hver aften med flasker til en 3-4 stykker af dem. Det fungerer fint og vi får mere nattero. Bjarne og jeg sover på skift på en madras ved siden af fødekassen, så vi hele tiden kan holde øje med dem.
2. uge
Alle hvalpe har det godt og øver meget i at komme op på benene. Flere af hvalpene har haft lidt dårlig mave og nogle har kastet op, så vægten er ikke steget så meget i denne uge. Alle er helt friske igen og Adina er fortsat en eksemplarisk mor. Emmie har fået lov til at komme ind og kigge på hvalpene. Alle hvalpe har fået øjne.
3. uge
Nu bliver de rigtig sjove. De begynder at lege med hinanden og er blevet rigtig gode til at gå og "løbe". De kan også godt lide at bruge deres stemmer og lyder som farlige hunde ind imellem. Vi er startet på opblødt tørfoder og det er en stor succes.
4. uge
Hvalpene har nu fået syle spidse tænder så Adina synes ikke det er helt så sjovt mere når de hiver i hende. Der bliver tumlet rigtig meget nu og de er ved at være rigtig dygtige til gå hen i den ene ende af kravlegården hvor der ligger aviser når de skal af med noget.
5. uge
Så er der fuld fart over feltet i hvalpegården. De får mere og mere styr på alle bevægelser og prøver alle udfordringer. Vippen i hvalpegården løber de bare over nu, og gyngen er de blevet rigtig dygtige til. De klatrer bare op og svinger frem og tilbage. De har i ugens løb fået ormekur, og har smagt på nye ting som hjerter og sildefilléter der er blandet i kødet. Frugt og grønt er de også startet på. De får et fad som natmad og har til nu fået æbler, pære, agurk, gulerod og tomat.
6. uge
Hvalpene vokser så det knager, og de har nu indtaget hele huset, hvad de er godt tilfredse med. Når de skal lukkes inde i hvalpegården igen foregår det under høje protester. Alle 11 er også meget ivrige hjælpere når der skal gøres rent om morgenen for alle nattens uheld. I denne uge har de også alle fundet deres nye familie og det er blevet til alles tilfredshed.
7. uge
Vi har fået holdt jul med familien og 11 hvalpe i stuen. Der er liv og glade dage i hvalpegården og haven er blevet indtaget til stor fornøjelse for dem. på menukortet er der kommet indmad, fjerkræ, laks og hver morgen får de en halv skive rugbrød med leverpostej hvor der er gemt C-vitaminer i. Frugtfadet er blevet suppleret med rød peber og honningmelon. De har nu fået deres 2. ormekur.
8. uge
Der bliver brugt en masse energi både i haven og indendørs. Det kan også ses på appetitten. Hver aften spiser de 2 kg. kød + 2 sække tørfoder om ugen. Frugtfadet inden sovetid er de rigtig glade for, og de har nu yderlige prøvet galiamelon, ananas, ærter og majs. Nytårsaften opførte de sig som på en hvilken som helst anden aften. Skyderiet ænsede de ikke.
9. uge
Så er vi nået dertil at de første hvalpe er flyttet hjemmefra. Det er selvfølgelig lidt vemodigt at sige farvel, da de har været hele omdrejningspunktet herhjemme i de sidste 9 uger. Adina er også parat til at skille sig af med dem. Hun går med ud og ser at de sidder i bilen og kigger på de kører væk. Der er ingen reaktion at mærke på hende. Dagen før de rejser herfra får de den sidste ormekur.
Jeg føler mig 100% tryg ved de familier der skal overtage dem, og ved at de alle vil få et fantastisk hjem.